Håndbold

Der spilles efter de almindelige håndboldregler med følgende undtagelser:

  • Der er 5 spillere på hvert hold, hvoraf 1 er målvogter. Der skal minimum være en pige på banen hele tiden, eller spilles med max. 4 spillere.
  • Der må ikke mandsopdækkes.
  • Der må ikke dækkes op uden for den stiplede 3 meter-linje.
  • Mål scoret af en pige tæller dobbelt.

Lidt generelle regler:

  • Der må ikke dobbeltdribles. Modstanderen får bolden, hvis der dobbeltdribles. (Dobbeltdribling er, når en spiller dribler og tager bolden op i hænderne og dribler igen).
  • Der må højst tages 3 skridt. Ved mere end 3 skridt bliver der dømt skridt og modstanderen får bolden. (En spiller må gerne tage 3 skridt, drible, tage bolden op og tage 3 skridt).
  • Det er ikke tilladt at skubbe, men man må gerne tackle.
  • Målvogteren må gerne spille med i angrebet, så det angribende hold på denne måde kommer i overtal – men med et ubevogtet mål.