Orienteringsløb

Løbes umiddelbart efter afvikling af stafetløbet for klassen

Til Orienteringsløb skal man finde et antal poster i en bestemt rækkefølge på kortest mulig tid i skolens udeareal. Til løbet får løberne udleveret et kort, der viser posterne på den bane løberne skal gennemføre. Kortet viser også løbsområdet ovenfra og hvor veje, bygninger, hegn, og andre forhindringer er indtegnet. Posterne er markeret på kortet med en rød ring og et nummer. Nummeret angiver hvilken rækkefølge posterne skal findes. Posterne er forbundet med en rød linje samt med start og mål, og markerer i fugleflugt den rute løberne skal følge. I fugleflugt er banerne 300-800m. afhængig af klasse.

Regler for holdene:

  • Holdene skal bestå af 6 løbere.
  • Løberne løber 2 sammen (fordeles af holdleder) i alt 3 par på et hold.
  • Fordeling af pige/dreng er valgfri
  • Holdene startes løbende

Point: Der beregnes en samlet tid for hvert hold for:

  • Bedste samlede tid for holdets løbere
  • Straftid for poster, der ikke er registreret eller registreret i forkert rækkefølge

Der vil være instruktion af løberne inden start. Inden instruktion får løberne udleveret et kort samt en chip, der elektronisk bruges til at registrere posterne. Bemærk at omhyggelig kortlæsning er lige så vigtigt som at løbe, særligt for 5-6 Kl.